Byggeteknisk rådgivning

Vi tilbyder projektering og byggestyring af ombygnings- og vedligeholdelsesopgaver på ejendomme, herunder de enkelte lejligheder. Vores medarbejderstab består af projektledere, bygningskonstruktører og arkitekter, som har specialiseret sig i rådgivning inden for dette område og har indgående kendskab til de særlige hensyn og vilkår, der sætter rammerne for projektet.

Som bygherrerådgiver eller byggeteknisk rådgiver spiller vi en central rolle i hele processen fra den første idé til det færdige arbejde.

Vi tilbyder omfattende rådgivning og teknisk bistand på alle stadier af projektet. Vores ekspertise dækker prioritering af byggesager, hvor vi sikrer et klart overblik over ejendommens tilstand gennem udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, tilstandsrapporter og vurderinger baseret på grundige byggetekniske gennemgange.

Vi guider dig gennem hele processen, så du kan træffe velinformerede beslutninger og sikre, at dine projekter udføres effektivt og i overensstemmelse med de gældende standarder og krav. Vores mål er at sikre, at dine ejendomme opretholder en høj standard og værdi på lang sigt gennem professionel og pålidelig rådgivning.

Bjørnsholm A/S
Bredgade 25F, 1260 København
Tlf: 33 31 10 02
Cvr. nr. 37 97 57 37
info@bjornsholm.dk